aktiv lytning, Sosu Esbjerg

Mandag, den 14. april 2014

Om fødslen af min anden video, som har titlen: Aktiv lytning, Sosu Esbjerg.

Formålet med at lave en video: Som studerende på modulet "Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser" ønsker jeg at eksperimentere med brug af WEB2, i dette tilfælde fremstilling af video på Youtube.
I min rolle som underviser er formålet at inddrage brugen af  video som en integreret del af undervisningen. Jeg ønsker at bruge underviserfremstillede videoer som en del af undervisningen. Som en anden del af undervisningen skal eleverne fremstile video som erstatning for rollespil.

Kontekst:
Et samarbejde mellem faget psykologi og kommunikation og faget rehabilitering og sundhedsfaglig indsats. Arbejdstitlen er: aktiv lytning, feedback og motivation i forbindelse med aktiviteter for sengeliggende.

Teoretisk grundlag:
Med baggrund i TPAC-modellen og Dale`s 3 kompetenceniveauer udarbejdes et undervisningsforløb på 8 lektioner.

TPACK-teorien benyttes som baggrund for de didaktiske overvejelser:

• Hvordan skal teknologien inddrages i projektet? 
• Hvad skal målet med anvendelsen af teknologien være, jfr. SAMR-modellen (se nærværende blog under18/2 14)?
• En kort intro til TPACK-modellen ses her: TPACK

- Teknologi - læringsteknologier bredt: f.eks. IWB, Web 2.0 tjenester, søgemaskiner, tablets, smartphones, robotter, apps, GPS m.m

- Pædagogik (og didaktik) - viden om læring, dannelse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning

- Fagfaglig - viden om fagets indhold, centrale kundskabs- og færdighedsområder


TPACK-modellen arbejder med 3 forskellige felter, hvor jeg som underviser typisk har arbejdet med 2 felter: det fagfaglige felt (FV) og det pædagogiske (PV)(didaktisk), hvordan de 2 felter spiller sammen (PFV). Det ekstra fokuspunkt eller vidensfelt, teknisk viden (TV), er yderligere et fokuspunkt, der skal tages hensyn til. Det handler i mit fokusfelt om web 2.0 - viden, kendskab til video, Youtube, QR-koder og smartphones. Dette vidensfelt er lige så vigtigt som de 2 andre felter, for at opnå en god og hensigtsmæssig inddragen af web 2.0 i undervisningen. Minefeltet udgøres af
det område, hvor de 3 felter mødes og spiller sammen eller modarbejder hinanden. Tager man højde for TFV i planlægningen af undervisningen, er muligheden for vellykket undervisning og læring til stede.
Ønsker man et stort udbytte af at inddrage IT i undervisningen, giver web 2.0 mulighed for ligefrem at designe nye opgaver, eller læringsredskaber, der ikke tidligere var muligt. Se SAMR-modellen.

Dales kompetencenivauer:
I bogen Dale, Pædagogik og professionalitet, (side 22), skriver han:
K2: ”Det andet kompetenceniveau drejer sig om at udvikle lokale læreplaner. Funktionelle aktiviteter på dette niveau er ikke at gennemføre undervisning, men at overveje, planlægge og evaluere undervisning i relation til givne overordnede læseplansbestemmelser”.

Det betyder at på  K2-niveau er det vigtigt hvilke læseplansemner man prioriterer, og hvordan man fører det ud i livet. På K2-niveauet finder kommunikationen sted mellem kolleger som didaktikere (planlægge og evaluere undervisning i samarbejde). Det lille undervisningsprojekt udvikles sammen med 3 kolleger, den ene underviser i samme fag som jeg, de to andre underviser i repatriering og sundhedsfaglig indsats. Vi beslutter sammen hvilke fagmål fra de 2 fag, der hensigtsmæssigt kan indgå i de projektet.
Undervisningsmetoder vælges.


Udvikling af undervisningsprojekt:
Til at definere opgaven og udvikle opgaven med at bruge video som en integreret del af undervisningen, arbejder jeg sammen med 3 kolleger, en underviser der ligesom mig underviser i PK, og to kolleger der underviser i faget RS. Min første tanke er at vi skal fremstille en video om aktiv lytning. Mødet med kollegerne udvikler sig til et eksemplarisk kollaborativt samarbejde. Vi beslutter sammen hvilke fagmål fra de 2 fag, der hensigtsmæssigt kan indgå i projektet. Vi bevæger os her på Dale`s K2 niveau.
Opgaven ændrer form, og ender ud i følgende undervisningsprojekt af 8 timers varighed:


Undervisningen indenfor faget PK starter som følger:

• Visning af underviserfremstillet video som en del af kort teorioplæg om aktiv lytning. Teoriundervisning tager udgangspunkt i filmen, hvor eleverne uddrager teori og arbejder videre med emnet (niveauet redefinition jfr. SAMR-modellen)  Aktiv lytning, underviservideo

                       




Undervisning indenfor RS-faget, foregår primært som praktisk undervisning i øvestuerne.

Eleverne optager i grupper flere videoer af på forhånd fastlagte situationer. Gruppens bedste video udvælges, evalueres i fællesskab af gruppen og underviseren, og den endelige video optages med de ændringer, som gruppen vedtog under evalueringen

Filmene lægges på Youtube, og vises for hele klassen, med følgende feedback, med uddragelse af læringselementerne. Eksempler fra anden undervisningssituation: Elevvideo 1, Normer, værdier og  Elevvideo 2, Normer, dilemmaer

Didaktiske overvejelser:
Hvordan skal teknologien inddrages -

TPACK:
Vi overvejer hvad TFV medfører i projektet. Ligeledes hvordan TPV og
PFV spiller med. Disse overevejelser bringer os tilk kernen, hvilke valg skal vi træffe for at løsningerne tilfredsstiller TPFV. SAMR spiller ind i disse overvejelser.

I forhold til SAMR-niveau er følgende elementer en del af vores overvejelser:

• undervisers forudsætninger
• elevernes forudsætninger
• udstyr til rådighed
• kort skoleperiode

Fremstillingsproces underviservideo:

• manus
• optagelse
• udstyr
• redigering
• Youtube (Jesper - støjreduktion, Youtube - billedstabilisering)

Fremstillingsproces elevvideo:

• elementkort
• stilladsering ( 2 bilag vedr. fremlæggelse og overvejelser)
• visning (Henning)
• Youtube

Erfaringer:

Teknologisk:
Det er hensigtsmæssigt at bruge smartphone. Kvaliteten er ok, man kender devicen, er bekendt med betjeningen. Fra smartphonen kan eleven maile filmen til underviser, som lægger den på Youtube.
Brug af Youtube har den fordel, at de forskellige smartphones formater læses uden problemer. Hvis man derimod overfører filmen fra smartphone til pc, er der ofte problemer med visning, lyden kan forsvinde, billedet kan kæntre, ved afspilning virker lyden mens filmen viser stillbillede.
Ved brug af Youtubes billedstabiliseringsprogram er der risiko for andre utilsigtede virkninger.
Jeg har brugt programmet Moviemaker til at redigere filmen. Dette program er enkelt at betjene.

Didaktisk:
Når eleverne får stilladseringsværktøjer, bliver produktet væsentligt bedre. Samtidig fjerner det en del af elevernes usikkerhed, når de meget præcist ved hvad der forventes, og hvordan opgaven løses.
Det tekniske skal være meget enkelt, så brugen af video ikke tager fokus fra det fagfaglige. Typisk har eleverne ikke særlig indsigt i brug af video, og da skoleperioderne er korte, er det ikke relevant at bruge tid på at arbejde meget med det tekniske.
Flere grupper opnår ved arbejdet med video op på et niveau, hvor de arbejder kollaborativt, hvilket meget sjældent sker ved traditionelt gruppearbejde omkring rollespil. Det viser sig ved løsninger der ikke har vist sig i undervisningen senere.


Summa sumarum
Video er et godt redskab i min undervisning på SosuEsbjerg. Det bringer WEB 2.0 i spil på en måde som beriger undervisningen (vitaliserende klasseledelse). Videoen tilgodeser kravet om balancering mellem det tekniske, det pædagogiske og det fagfaglige. Brugen af video tillader "design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige", jfr. SAMR-modellen.