E-læring på WEB 2.0,

Uddrag af noter udarbejdet 16/2 14

E-læring på WEB 2.0 v/Nina Bonderup  Dohn og Lars Johnsen

Kap 1, Hvad er web 2.0, og hvorfor bruge det til e-læring.

1.a: Positive begrundelser, der er med til at sætte en ny ramme.

Hvad er web 2.0:  Web 2.0 er en særlig anvendelse af internettet, som muliggør kommunikation gennem websites. Web 2.0 som betegnelse for websites og webmedierede aktiviteter, der er kendetegnet ved en høj grad af bruger-til bruger-indholdsproduktion og –interaktion. (s13).

Tidligere har internettet primært været brugt til distribution af informationer, gennem websites styret af superbrugere. Brugeren er her ”passiv”. Interaktionen har typisk bestået i, at brugeren har navigeret rundt på sitet. På web 2.0 sites er brugeren medproducent, ofte i interaktion med andre brugere (s.14).

Kendte web 2.0-sites: Youtubes, Flickr, Wikipedia, Facebook, Delicious og blogs af forskellig art. For disse sites gælder, at indholdet produceres af brugere, med det formål at dele noget. Typisk fraskriver ”producenten” af indholdet, sig retten over det producerede, ofte videreudvikles det i interaktioin med andre brugere (s.15).

Typiske kendetegn:                 
Integreret brug af webmedierede ressourcer, brugerdeltagelse nedefra og op, samarbejde, åbenhed, fælles ejerskasb, en stadig skabelse og omskabelse af ”produktet, genbrug/genfortolkninm af materiale.
Nogle web 2.0-sites indeholder kun  nogle af kendetegnene (s.16).

To perspektiver på web 2.0 (s.17-20):            
Kan betragtes som teknologi og som praksis. Man får den bedste forståelse ved at kombinere de to anskuelsesformer, (en teknologisk og en kommunikations- og læringsteoretisk vinkel). (s.17).
Den teknologiske tager udgangspunkt i wikier, blogs og podcasts. Det drejer sig stadigvæk om protokoller, servere, databaser og browsere. Det nye er at disse elementer bruges til at skabe nye muligheder for brugerne (s.18).

Rich internet applications: typisk sites med dynamisk informationsindhold, stor interaktion mellem system og bruger, hyppigt brug af informationer fra forskellige kilder eller websites (mash-ups), fx Google Maps

http://www.version2.dk/artikel/danske-kapow-i-front-med-mashups-paa-web-20-konference-7034

Man kan sige, at hvor web 1.0 handler om informationsindhold, drejer web 2.0 sig om, hvordan indholdet er struktureret og organiseret. Jo bedre organisering, jo lettere at genbruge det i forskellige sammenhænge (udvikling og anvendelse af standardiseret mikroindhold – repræsenteret i åbent dataformat- XML-standard på www. Kollaborativ meningsproduktion, som medfører ændrede holdninger til copy-taste, og holdninger til ”massernes viden”. I ovennævnte kontekst går begrebet viden fra at være individbaseret, overførsel af viden, til at være den innovative anvendelse i nye systemer. Hermed går viden fra ofte at opfattes som tilegnelse af viden, til at være omstillingsparat, fleksibel deltagelse i praksis.

Hvorfor anvende web 2.0 til læring?

Web 2.0 sites kan anvendes som primære læringsredskaber, og som supplement til andre visuelle og fysiske læringsaktiviteter (s.21)

Undervisere, eleverne, og begge parter han være hovedaktører som producenter eller anvendere. Fx kan der bruges blogs, wikis, åbne læringsressourcer.

Eks: læringsforløbet centreres om fælles produktion af en kursuswiki. Her kan web 2.0 aktiviteten være kernen i forløbet.
Eks: En blog hvor praktikanter gør faglige dagbogsnotater, som andre praktikanter og underviser kommenterer.
Eks. Underviser offentliggør egne og anvendelse af andres læringsmoduler på Connexions. Elever kvalificerer i større eller mindre grad læringsaktiviteterne, som brugercentreret produktion af mening.

Begrundelser for at anvende web 2.0 til læring (s.22).

1. Understøttelse og kvalificering af underviserens arbejde.
2. Mulighed for at organisere fleksibel læring.
3. Motivation og forudsætninger hos den lærende.
4. Didaktiske fordele.
5. Kompetencebehov i fremtidigt arbejdsliv.

Ad 1: Det er hurtigt at ajourføre materiale. Man kan i samarbejde med andre undervisere opkvalificere og videreudvikle materialet. Ved web 2.0 kan man være mange om at udvikle og opgradere materialet. Man kan stå på skuldrene af hinanden.

Ad 2: (s.24-26) Kravet fra de lærendes side om livslang og livsbred læring, understøttes af web 2.0 (fleksibel læring). Fx vha. blogs, virtuelle møder.

Ad 3: (s.26-27) Mulighed for at læring og praksis knyttes tæt. Problem(lærings-)løsningen kan ofte findes i samarbejde med praksis. Ligeledes er det motiverende med opgaver fra praksis, og skabelsen, anvendelsen og transformationen af materiale er helt central i web 2.0, og motiverende for læring. Følelse af fælles ejerskab. Det giver også de studerende mulighed for at blive del af relevante målgrupper, fx på andre uddannelsesinstitutioner. Ofte på Facebook, Flickr, Arto, Myspace og Youtube.
Det er vigtigt at være opmærksom på hvor meget energi der skal bruges på henholdsvis at beherske teknologien, og på egentlig læring.

Ad 4: (s.28) Web 2.0 læringsaktiviteter lægger op til dybdelæring fremfor mere overfladisk tilegnelse af læring. Fremmer refleksion over det lærte. Samtidig mulighed for fx refleksion over egne læringsprocesser via blog.
Også didaktisk gevinst ved mulighed for både at bruge både billeder, video, tekst og lyd (læringsstile).

Ad 5. (s.29) Kompetencer der fremmes ved brug af web 2.0:
                             it-kompetencer (navigere og håndtere it-ressourcer
                             udvikle kildekritik-kompetence
                             udvikle kommunikative færdigheder
                             remix-kompetence (ved copypaste. Giver mulighed for at koncentrere sin
                             arbejdsindsats om nye anvendelser fremfor at genopfinde kendt materiale.

Begrænsninger ved brug af web 2.0 (s.30)

Mange muligheder for snyd, hvis man har mere fokus på kopiering end på, hvem der har produceret det. Er remix-kompetencer ønskelige? Vil det fremme overfladiskhed? Man kan for at begrænse forannævnte, begrænse brugen af web 2.0 læring. Der er fordele og ulemper som ved alle andre undervisningsmetoder.

Web 2.0 – teknologier, indhold og formater. (s.33)

Teknologi = systemer, programmer, medier

Informationsindhold = tekst, grafik, lyd, billeder, video, links

Format = fx PDF (dokumenter), HTML  (hjemmesideformat)

Kendetegn web 2.0
Brugerbidrag: aktive medproducenterKommunikation: sker direkte i mere elle mindre åbne netværkInteraktion: brugerne kan interagere direkte.

Tilgang til information (s.35-36)

Web 1.0:indtastning www-adresse eller ved at klikke sig fra side til side.
Web 2.0: via søgemaskiner, portaler (fx sundhed.dk), tags (brugergenererede nøgleord, mærkater).

(s.36-37)
Proprietær software (licens, ophavsrettigheder)

Open source (produceret i fællesskaber, gratis (Linux, Apache, >MySQL, PHP)). Firefox er gratis søgemaskine til open source-websites.

Wiki og blogs (s.37-41)

Wiki:
Kollaborativt site, hvor flere brugere i fællesskab kan oprette, redigere, forbinde, slette sider. Wikier kan være åbne for alle, åbne for nogle. Fx samarbejdsværktøj i virksomheder. Bruges ofte til elektroniske opslagsværker, tekniske dokumentation, undervisningsmateriale, vidensbaser.

Værktøjer til oprettelse af wiki: selvstændige produkter eller integrerede dele af større systemer.  Nogle e-læringssystemer har disse dele. Så kan man lave en wiki i et fag, undervisningsforløb.
Søgning alfabetisk eller emnemæssigt. Interne/eksterne links.
Wikier meget populære fordi de er nemme at arbejde med, brugervenlige. Grænsefladen ligner mange tekstbehandlingsprogrammer. >Når man skriver i en wiki, er det normalt at man samtidigt kan se den tidligere tekst, således At den kan genfremkaldes. Således sikrer man sig at det tidligere materiale altid kan findes.

Blog
Forskel wiki – blog: (s.39) : Wiki bruges til faktuel information og viden om faglige emner. Bloggen bruges især som et webbaseret medium til at udtrykke personlige holdninger, oplevelser, ideer. Weblog = webbaseret dagbog. Indlæg præsenteret i omvendt kronologi (nyeste øverst).

En blog kan være personlig – evt flere forfattere – andre kan kommentere. Mange organisationer og virksomheder bruger blog. Klummeskrivning, direkte dialog med kunder, afprøve ideer med ligesindede. Nogle blogs lukkede rum, andre åbne.

Mange blogs personlige, nogle tematiserede. Fx blogs om e-læring. Nogle blogs kun tekst, andre bruger multimedia.  

Tagging-systemer (s.41-43)
Den efterhånden almindelige rating er en form for tagging.
Wikier og blogs er primært værktøjer til at producere offentliggøre og dele primært web-indhold. Man tilfører sekunmdært indhold når man identificerer, kategoriserer, beskriver eller vurderer allerede eksisterende ressourcer på nettet.. Rating er en specialiseret form for tagging.

Webbrugwere kan knytte selvvalgte ord eller termer, tags, på relevante sider.

Flere formål med tagging: bogmærker, som bruges til fremfinding, genfinding

1. beskrive indholdet af en side: rundetårn, flæskesteg, jammerlig
2. organisere sider, fx pensum. Kan gøres på fx Delicious.com. Brug fx Web 2.0

Folksonomy, modsat taksonomi: skyen af tags på en blog. Dog er folksomonier flade, dvs der er ikke noget hierarki.

Formater (s.44-47)

RSS-feed, fx podcasting. Kan bruges til at brede undervisningen ud over de fysiske grænser (f. klasserummet.
Man kan abonnere på RSS-feeds, dvs en bestemt type nyheder.

Mash-ups (s.50)  kan generere fx nyheder om et bestemt emne, fra et bestemt område, en bestemt periode, på tværs af medier, eller ved at overvåge en række medier. Man kan forsøge sig på fx Yahoo pipes.

Mikroindhold og mikroclearing (s.51-52)
SMS,  TAGGING

Webservices: fx bankapp, som kan omregne kurser, uden at man skal ind i selve banksystemet.
Kommunerne har samlet alle cpr-numre i et centralt register. 

Blogs som læringsredskab  side 59 -86

Karakteristika blogs (s59):
Virtuel dagbog
Muliggør et personligt udtryk for holdninger
Anvendes også af grupper til diskussioner
Hyppigst en personlig kommunikationsstil
Omvendt kronologi gør blogs velegnet til diskussion, erfaringsudveksling, personlig stillingtagen, mere end til informations- og vidensdeling

Didaktiske spørgsmål: Hvad er læringsmålet ved at bruge blog
Skal de være åben, lukket, individuel, lukket,
Hvilke roller skal læreren have
Motivationsarbejdet ?
Bruges til evaluering?

(s60) Efterfølgende eksempler på brug af blogs stammer fra videregående uddannelser.

Fokuspunkter for didaktisk planlægning:
For det første skal man som underviser gøre sig det klart, hvilket formål bloggen skal tjene. Vigtigt at alle parter er klare på, hvilken type indlæg der forventes, og hvilken form for læring der forventes, og hvad det vil betyde ikke at have et klart fokus på formålet.

1. Faglig/emnemæssig forståelse. Hovedfokus på det faglige indhold i et eller flere fag. Her vil bloggen ofte antage en kronologisk form, med spørgsmål-svar-kommentarer til faglige begreber eller problemstillinger. Kronologien er omvendt. Det foregår ikke med emnemæssige tråde, som man ser med andre systemer.

2. Opøvelse og udøvelse af faglige færdigheder og generelle kompetencer. Her er arbejdet med bloggen et middel til udvikling af bestemte færdigheder/kompetencer. Fokus er ikke på indlæggenes indhold, men på fx udvikling af sproglig formuleringsevne, evt. på fremmedsprog.
På et metakompetenceniveau kan det bruges til planlægning og evaluering af egen læringsproces. Evt. i dialog med underviseren. Som vi bruger den her på modulet på DP.

3. Kobling af uddannelsens faglige emner med erfaringer eller viden fra andre sammenhænge. Fx ved at inddrage praksiseksempler i teorien.

4. Tværgående vejledningsfunktion: Ikke fagligt indhold, men generelle studierelaterede forhold, vejledning om studieretning,  specialeskrivning ol.

 5. Rum for personligt udtryk, som ikke nødvendigvis er fagligt relateret. Et frirum, hvor de studerende kan lufte meninger, tanker, holdninger. Ligner dagbog.

Nogle gange kan man vælge at der er overlap mellem to eller flere formål med bloggen. For alle 5 typer gælder, at det er de lærende (eleverne) der er i fokus, at de er de primært aktive, fremfor underviseren. Uklarhed om målet med bloggen vil meget let blive arnested for frustrationer, eller resultere i manglende aktivitet på bloggen (s62). 

Andre 4 vigtige didaktiske overvejelser:

Lærerens rolle: Medkommentator/bedømmer/indlægsforfatter/igangsætter/sparringspartner/oprydder eller blot back-up, hvis for lille aktivitet. Man havner let i en ”overvågerrolle”, især hvis eleverne ved at læreren kigger med uden at kommentere. Modsat vil mange indlæg fra læreren virke styrende. Måske skal læreren slet ikke have adgang.

1. Aktiviteter og interaktion mellem de lærende:
   Skal der lægges konkrete opgaver ud på bloggen, som så besvares på bloggen? Er bloggen et åbent, uspecificeret tilbud, er det en individuel blog eller en fællesblog?  Ska der være underinddelinger i fag/emner?  Skal eleverne skrive sammen, eller kommentere. Er det et individuelt rum, kun tilgængeligt for elev og underviser? Skal der være promptere a`la: ”Alle kommentarer skal starte med Jer er uenig med dig fordi…”
2. Interaktion af blog med andre læringsaktiviteter og evalueringsformer:
   Skal bloggen være et bærende element i faget?
   Skal bloggen være et lærende rum ift. opgaveaflevering?
   Skal bloggen være stedet hvor opgaven reflekteres efter aflevering?
   Skal bloggen være et tilbud om diskussionsforum for emner, der ikke er tid til i klasseundervisningen?
3. Adgang og åbenhed:
   Adgangen kan være styres som ovenfor, eller være helt åben for alle internetbrugere. Den kan også være principiel åben, hvor man dog skal søge om adgang. Er der temaer der ike kan tages op af etiske årsager, i en åben blog? Vil åbenhed fremme blufærdigheden hos indlægsskriverne?

Evaluering (s65).
Undersøgelser viser at elever ikke er interesserede i at lægge en stor indsats i en læringsaktivitet, hvis den ikke honoreres evalueringsmæssigt (god karakter). Fx som på vores DP-fag.

Eksempler på brug af blogs på videregående uddannelser (s66-82) med fokus på et af ovenfornævnte læringsformål, som afføder didaktiske overvejelser hos undertegnede:

1. (s70-71)Skriftlighed giver højere reflektionsniveau sammenlignet med ikke-skriftlighed.
2. En undersøgelse viste at det gav højere reflektionsniveau, hvis elever skulle reflektere over hinandens indhold, end hvis man selv skulle reflektere over sine egne indlæg.
3. Promptere kan være hjælpsomme for de studerende, da det fjerner usikkerhed hos eleven.
4. Hjælpsomt at underviseren kommer med forslag til, hvilke typer emner der kan blogges om.
5. Det er ofte forbundet med vanskeligheder at få elever/studerende til at bruge bloggen aktivt. (s82). 

Relevans for grundskolen og ungdomsuddannelser, oversat til SosuEsbjerg hjælperudannelse.

1. Vi har en 8 – og en 14 ugers skoleperiode. Begrænset hvor meget tid vi kan afsætte til at lære eleven brug af blogs.
2. Mange af eleverne har meget lidt kendskab til IT, også på grund af stor aldersspredning (hyppigst 18 - 50 år).
3. I princippet bliver vores elever ikke evalueret på baggrund af skriftlighed.

Måske er wikier bedre egnede på SosuEsbjerg.

aktiv lytning, Sosu Esbjerg

Mandag, den 14. april 2014

Om fødslen af min anden video, som har titlen: Aktiv lytning, Sosu Esbjerg.

Formålet med at lave en video: Som studerende på modulet "Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser" ønsker jeg at eksperimentere med brug af WEB2, i dette tilfælde fremstilling af video på Youtube.
I min rolle som underviser er formålet at inddrage brugen af  video som en integreret del af undervisningen. Jeg ønsker at bruge underviserfremstillede videoer som en del af undervisningen. Som en anden del af undervisningen skal eleverne fremstile video som erstatning for rollespil.

Kontekst:
Et samarbejde mellem faget psykologi og kommunikation og faget rehabilitering og sundhedsfaglig indsats. Arbejdstitlen er: aktiv lytning, feedback og motivation i forbindelse med aktiviteter for sengeliggende.

Teoretisk grundlag:
Med baggrund i TPAC-modellen og Dale`s 3 kompetenceniveauer udarbejdes et undervisningsforløb på 8 lektioner.

TPACK-teorien benyttes som baggrund for de didaktiske overvejelser:

• Hvordan skal teknologien inddrages i projektet? 
• Hvad skal målet med anvendelsen af teknologien være, jfr. SAMR-modellen (se nærværende blog under18/2 14)?
• En kort intro til TPACK-modellen ses her: TPACK

- Teknologi - læringsteknologier bredt: f.eks. IWB, Web 2.0 tjenester, søgemaskiner, tablets, smartphones, robotter, apps, GPS m.m

- Pædagogik (og didaktik) - viden om læring, dannelse, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning

- Fagfaglig - viden om fagets indhold, centrale kundskabs- og færdighedsområder


TPACK-modellen arbejder med 3 forskellige felter, hvor jeg som underviser typisk har arbejdet med 2 felter: det fagfaglige felt (FV) og det pædagogiske (PV)(didaktisk), hvordan de 2 felter spiller sammen (PFV). Det ekstra fokuspunkt eller vidensfelt, teknisk viden (TV), er yderligere et fokuspunkt, der skal tages hensyn til. Det handler i mit fokusfelt om web 2.0 - viden, kendskab til video, Youtube, QR-koder og smartphones. Dette vidensfelt er lige så vigtigt som de 2 andre felter, for at opnå en god og hensigtsmæssig inddragen af web 2.0 i undervisningen. Minefeltet udgøres af
det område, hvor de 3 felter mødes og spiller sammen eller modarbejder hinanden. Tager man højde for TFV i planlægningen af undervisningen, er muligheden for vellykket undervisning og læring til stede.
Ønsker man et stort udbytte af at inddrage IT i undervisningen, giver web 2.0 mulighed for ligefrem at designe nye opgaver, eller læringsredskaber, der ikke tidligere var muligt. Se SAMR-modellen.

Dales kompetencenivauer:
I bogen Dale, Pædagogik og professionalitet, (side 22), skriver han:
K2: ”Det andet kompetenceniveau drejer sig om at udvikle lokale læreplaner. Funktionelle aktiviteter på dette niveau er ikke at gennemføre undervisning, men at overveje, planlægge og evaluere undervisning i relation til givne overordnede læseplansbestemmelser”.

Det betyder at på  K2-niveau er det vigtigt hvilke læseplansemner man prioriterer, og hvordan man fører det ud i livet. På K2-niveauet finder kommunikationen sted mellem kolleger som didaktikere (planlægge og evaluere undervisning i samarbejde). Det lille undervisningsprojekt udvikles sammen med 3 kolleger, den ene underviser i samme fag som jeg, de to andre underviser i repatriering og sundhedsfaglig indsats. Vi beslutter sammen hvilke fagmål fra de 2 fag, der hensigtsmæssigt kan indgå i de projektet.
Undervisningsmetoder vælges.


Udvikling af undervisningsprojekt:
Til at definere opgaven og udvikle opgaven med at bruge video som en integreret del af undervisningen, arbejder jeg sammen med 3 kolleger, en underviser der ligesom mig underviser i PK, og to kolleger der underviser i faget RS. Min første tanke er at vi skal fremstille en video om aktiv lytning. Mødet med kollegerne udvikler sig til et eksemplarisk kollaborativt samarbejde. Vi beslutter sammen hvilke fagmål fra de 2 fag, der hensigtsmæssigt kan indgå i projektet. Vi bevæger os her på Dale`s K2 niveau.
Opgaven ændrer form, og ender ud i følgende undervisningsprojekt af 8 timers varighed:


Undervisningen indenfor faget PK starter som følger:

• Visning af underviserfremstillet video som en del af kort teorioplæg om aktiv lytning. Teoriundervisning tager udgangspunkt i filmen, hvor eleverne uddrager teori og arbejder videre med emnet (niveauet redefinition jfr. SAMR-modellen)  Aktiv lytning, underviservideo

                       




Undervisning indenfor RS-faget, foregår primært som praktisk undervisning i øvestuerne.

Eleverne optager i grupper flere videoer af på forhånd fastlagte situationer. Gruppens bedste video udvælges, evalueres i fællesskab af gruppen og underviseren, og den endelige video optages med de ændringer, som gruppen vedtog under evalueringen

Filmene lægges på Youtube, og vises for hele klassen, med følgende feedback, med uddragelse af læringselementerne. Eksempler fra anden undervisningssituation: Elevvideo 1, Normer, værdier og  Elevvideo 2, Normer, dilemmaer

Didaktiske overvejelser:
Hvordan skal teknologien inddrages -

TPACK:
Vi overvejer hvad TFV medfører i projektet. Ligeledes hvordan TPV og
PFV spiller med. Disse overevejelser bringer os tilk kernen, hvilke valg skal vi træffe for at løsningerne tilfredsstiller TPFV. SAMR spiller ind i disse overvejelser.

I forhold til SAMR-niveau er følgende elementer en del af vores overvejelser:

• undervisers forudsætninger
• elevernes forudsætninger
• udstyr til rådighed
• kort skoleperiode

Fremstillingsproces underviservideo:

• manus
• optagelse
• udstyr
• redigering
• Youtube (Jesper - støjreduktion, Youtube - billedstabilisering)

Fremstillingsproces elevvideo:

• elementkort
• stilladsering ( 2 bilag vedr. fremlæggelse og overvejelser)
• visning (Henning)
• Youtube

Erfaringer:

Teknologisk:
Det er hensigtsmæssigt at bruge smartphone. Kvaliteten er ok, man kender devicen, er bekendt med betjeningen. Fra smartphonen kan eleven maile filmen til underviser, som lægger den på Youtube.
Brug af Youtube har den fordel, at de forskellige smartphones formater læses uden problemer. Hvis man derimod overfører filmen fra smartphone til pc, er der ofte problemer med visning, lyden kan forsvinde, billedet kan kæntre, ved afspilning virker lyden mens filmen viser stillbillede.
Ved brug af Youtubes billedstabiliseringsprogram er der risiko for andre utilsigtede virkninger.
Jeg har brugt programmet Moviemaker til at redigere filmen. Dette program er enkelt at betjene.

Didaktisk:
Når eleverne får stilladseringsværktøjer, bliver produktet væsentligt bedre. Samtidig fjerner det en del af elevernes usikkerhed, når de meget præcist ved hvad der forventes, og hvordan opgaven løses.
Det tekniske skal være meget enkelt, så brugen af video ikke tager fokus fra det fagfaglige. Typisk har eleverne ikke særlig indsigt i brug af video, og da skoleperioderne er korte, er det ikke relevant at bruge tid på at arbejde meget med det tekniske.
Flere grupper opnår ved arbejdet med video op på et niveau, hvor de arbejder kollaborativt, hvilket meget sjældent sker ved traditionelt gruppearbejde omkring rollespil. Det viser sig ved løsninger der ikke har vist sig i undervisningen senere.


Summa sumarum
Video er et godt redskab i min undervisning på SosuEsbjerg. Det bringer WEB 2.0 i spil på en måde som beriger undervisningen (vitaliserende klasseledelse). Videoen tilgodeser kravet om balancering mellem det tekniske, det pædagogiske og det fagfaglige. Brugen af video tillader "design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige", jfr. SAMR-modellen.

Praksisfællesskaber af Etienne Wenger

                                                                     

Praksisfællesskaber

Mandag den 24. februar 2014                              

Noter, tanker og overvejelser omkring bogen "Praksisfællesskaber (læring, mening og identitet)", af Etienne Wenger, 2004, (s.59-119 og 255-311):

Etienne Wenger beskriver praksisbegrebet generelt (s.61):

Et praksisfællesskab er handling i en historisk og social kontekst, der giver det vi gør, struktur og mening. Både det eksplicitte og det tavse. Det der repræsenteres, og det der antages
Praksisfællesskaber er den hovedkontekst, hvor vi kan udvikle common sense via et gensidigt engagement. Begrebet praksis fremhæver dermed den sociale og forhandlede karakter af både det eksplicitte og det tavse i vores liv. (s62.) Det involverer hele personen, både handlen og viden.
Relationen mellem praksis og teori er altid kompleks og interaktiv. Teori er hverken unyttig eller ideel.

I kapitel 1 fastlægger Wenger (s73-64) de begrebslige rammer (meningsforhandling, deltagelse og tingsliggørelse). I kap. 2 definerer hun praksisfællesskab, siger at praksis er kilden til et fællesskabs sammenhængskraft (gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire).

Kap. 3 fokuserer på udvikling af praksisfællesskaber over tid.

Kap. 1, Mening (s65-  )
Praksis er først og fremmest en proces, hvor igennem vi kan opleve verden og vores engagement deri som meningsfuld. Praksis handler om en mening som en hverdagserfaring.
Meningsforhandling  finder altid sted. Menneskets engagement i verden er først og fremmest en meningsforhandlingsproces. (s67).

Deltagelse (s70-)                     
Deltagelse er en aktiv proces af aktører, der er medlemmer af sociale fællesskaber. Deltagelse er en kilde til identitet. Vi bliver en del af hinanden.

Tingsliggørelse (s72).
At gøre til en ting. Vi gør undervisningen til en ting, selvom den ikke er materiel. Tingsliggørelsen spiller en central rolle for enhver praksis. Tingsliggørelse kan både referere til en proces og dennes produkt.

Fællesskab (s89-)
3 dimensioner af den relation, hvorigennem praksis er kilden til sammenhængen i et fællesskab: gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire. Det handler ikke om homogenitet, men mere om forskellighed indenfor fællesskabet. Gensidigt engagement kræver ikke homogenitet. Praksisfællesskaber skaber deres praksis. De kan påvirkes, men i den sidste instans er det fællesskabet, der forhandler sin virksomhed.
Ansvarlighed er en del af praksisfællesskabet. Et fællesskabs fælles ressourcer udgør fællesskabets repertoire (s101).Fælles praksis indebærer ikke i sig selv harmoni eller samarbejde. De deltagenes identitet påvirkes/ændres af at være en del af praksisfællesskabet.

Læring (s105-) Praksisfællesskaber kan betragtes som fælles læringshistorier.

2 slags værktøjer til at forsøge at påvirke/skabe fremtiden:
- Man kan opsøge, dyrke eller undgå specielle relationer til bestemte mennesker.
- Man kan producere eller fremme specielle artefakter for at fokusere fremtidig meningsforhandling på bestemte måder (fx introducere video i undervisning, kombineret med produceret materiale i samlemapperne).
Praksis er ikke et objekt, men snarere en emergent struktur, der varer ved, fordi den både er modstandsdygtig og påvirkelig.

(S16) Læring er det der driver praksis, og praksis er den pågældende lærings historie.

IT i undervisningen skal fremover udgøre en større del af vores praksisfællesskab på SosuEsbjerg.

Design for læring (s.255-)

Læring kan ikke designes. Læring hører hjemme i erfarings- og praksisområdet. Læring sker, design eller ikke-design.

Det sociale perspektiv på læring (s.256-258) har følgende principper:

1.       Læring er uløseligt forbundet med menneskets natur.

2.       Læring er først og fremmest evnen til at forhandle nye meninger.

3.       Læring skaber emergente strukturer.

4.       Læring er fundamentalt oplevelsesbaseret og fundamentalt social.

5.       Læring transformerer vores identiteter.

6.       Læring konstituerer deltagelsesbaner.

7.       Læring vil sige at arbejde med egne grænser.

8.       Læring er et spørgsmål om social energi og magt.

9.       Læring er et spørgsmål om engagement.

10.   Læring er et spørgsmål om fantasi.

11.    Læring er et spørgsmål om indordning.

12.   Læring er et samspil mellem det lokale og det globale.

  

Praksisfællesskaber:

1.       Nogle læringsfællesskaber er potentielle.

2.       Nogle er aktive.

3.       Nogle er latente (blandt mennesker med fælles historie).

Man kan designe rammerne, men man kan ikke designe eller kontrollere praksisfællesskabet. Praksisfællesskab drejer sig om form, ikke om indhold. Derfor kan de ikke bestemmes ved lov, eller defineres ved dekret. Mann kan designe roller, men ikke identiteter, Man kan designe ansvarssystemer og politik for praksisfællesskaber, men man kan ikke designe de praksisser, som vil opstå som svar på førnævnte. Man kan fremsætte tilbud til meningsforhandlingen, men ikke selve meningen. Man kan designe uddannelsesplaner, men ikke læring. (Superklogt)

Læring kan ikke designes, man kan kun designe for den – dvs. fremme eller modarbejde den(s258-259).

Læringsrums design afhænger hvad der skal fremmes i uddannelsen/læringsfællesskabet: IT-ingeniører har brug for en anden lokaleindretning end sosuhjælpere. (Se figur side 263).

Praksisstrukturen er meget emergent, på samme tid meget let at forstyrre og meget modstandsdygtig, idet den altid rekonstruerer sig selv i forhold til nye hændelser. Der forhandles mening på ny.

Designparadoks(s.266):

Intet fællesskab kan fuldt ud designe læringen i et andet.

Intet fællesskab kan fuldt ud designe sin egen læring.

Fordi: Et design fungerer som et kommunikationsprojekt. Der skal forhandles.

En ramme for design. Side 273 er der en model for design.

Reflektioner

Det der rammer mig mest, eller det der giver mig glæden ved at læse Etienne Wengers bog "Praksisfællesskaber", er først og fremmest tanken om at praksis- (og læringsfællesskaber) ikke kan designes, at det skal meningsforhandles hver gang. Denne antagelse bringer mere ydmyghed ind i mine tanker om undervisningsplanlægning og afvikling af selve undervisningen. Selv om jeg som underviser har en vis indflydelse, autoritet eller magt i praksisfællesskabet med eleverne, skal jeg konstant arbejde på at undervisningen giver mening for eleverne. Denne opmærksomhed er en vigtig faktor for den vellykkede læring. 

Ligeledes kan masterplaner, fælles didaktisk grundlag, pensumplaner og lignende ikke styre eller bestemme læringsudbyttet, det kan kun den forhandlede meningsdannelse i praksisfællesskabet.

Om den svære fødsel af min første video.

Min første video har overskriften: QR-kode på din smartphone. Se video her

Fremgangsmåde:

1. Først lavede jeg drejebog, og 

2. fremstillede de nødvendige rekvisitter til filmen.

3. Fremskaffede videooptager, øvede lidt.

4. Indspillede filmen. Det var den nemmeste del.

5. Lægge filmen over på min PC.   - forsøgte først med kortlæser.

                                                     - forsøgte derefter med kabel. 

6. Installerede lille program på PC til at indlæse videoen.

7. Indlæste videoen. 

8. Forsøgte at læse filmen ind i programmet Movie Maker.

8.Videoen lå i forkert format, kunne ikke vise billedet. Efter mange forsøg:

9. Filme videoen fra Pc-skærmen til smartphone. Meget genskin.

10. Den originale film indlæses igen fra kameraet til PC, denne gang i rette format.

11. Videoen behandles i Movie Maker. Intro, rulletekster mv.

12. Finder musik på Youtube, har ikke program til at indlæse musikken i rette format.

13. Finder musik på TDC Play, har stadigvæk ikke program på PC, som kan indlæse i rette format.

14.Undlader underlægningsmusik.

15. Lægger filmen på Youtube, på min kanal.

Udfordringer, der tager tid:

At få teknikken i orden: kamera, PC-programmer, filmbehandlingsprogram, at lære at betjene diverse programmer.

Erfaringer: DET TAGER TID.

Når man kender programmerne, kan man lave forbavsende flot video, smart at det kan deles på Youtube.

Didaktiske overvejelser undervejs:

1. Instruktioner skal være tydelige og utvetydige, så eleverne, næsten uanset forudsætninger, kan løse opgaven. Der skal laves forsøg med eleverne, for at vide hvordan tempoet i videoen skal være.

Youtube som eksamensfokus.

Notater og refleksioner over den 3. undervisningsdag, den 18/2 14, 

Der er mange planer at reflektere på, fx. 

1. Hvordan forløber min egen læringsproces.
2. Hvordan udvikler min indlæringskurve sig.
3. Hvad er et relevant didaktisk valg, når jeg skal vælge web 2.0 medie til min opgaveskrivning, eksamen, og som skal afprøves i min praksis.
4. Hvad er relevansen for mig, af emnerne i dagens undervisning.
5. Hvordan præger arbejdsformen på undervisningsdagen min indlæring.

Mine notater fra dagen:

Gruppeopgaver:

Vi gennemgår gruppeopgaverne i plenum. Det er godt selv at fremlægge opgaven, jeg bliver klogere af den respons vi får fra Hanne og medkursisterne. Det giver også nye ideer, at høre de andre fremlæggelser. Der er præsentation af blogs, wikis og sociale medier (facebook, twitter, youtube)

ePortfolio/eksamensopgave:

Senere skal vi enkeltvis præsentere holdet for individuelle overvejelser omkring Eportfolio/eksamensfokus. 

Jeg fortæller om mine overvejelser, der går på at bruge wikis. De didaktiske begrundelser er, at de vil passe godt til mit fag A/E, som er en blanding af tilegnelse, og skriftlig og og mundtlig fremlæggelse af stoffet. Der er 2 lærere på faget, den undervises i begge skoleperioder mv.

Hanne foreslår, at jeg satser på at bruge video via Youtube, da vores elever alligevel ikke bedømmes på det skriftlige. En del af vores målgruppe har også vanskeligheder med læsning, skrivning og brug af it.

Jeg har fået øjnene op for relevansen af at bruge Youtube. Aftaler senere med Peter Molin, at vi samarbejder om det videre forløb. Han arbejder også med Youtube.

QR-koder bruges ved linking til filmene: 

SAMR

Figuren er kopieret fra Hanne Søgaards ppt fra 4/2 14.

Der kan læses mere om SAMR her

Den henleder opmærksomheden på de didaktiske overvejelser jeg skal gøre mig: hvorfor er web 2.0 relevant i min undervisning, hvilken web 2.0-platform er relevant i forhold til min undervisning.

Vi arbejder også med: Persondataloven, creative commons.dk, som  ligger på skoletube.dk.

Tilblivelse af instruktionsvideo til at komme i gang med QR-koder: 

Se næste blogindlæg.

Sociale netværkssider

Sociale netværkssider    (dr.dk februar 2010)

Er vi ved at være kendetegnet ved egocentrisme, på den måde at jeg er udgangspunktet, mine billeder, mine venner, mine begivenheder/oplevelser, mine tanker, mine overvejelser er det vigtige for mig.

Begrebet venner får en ny betydning, hvilket slår igennem blandt unge. Det voksne typisk kalder bekendte, kalder unge for venner, gode venner bliver til dem jeg elsker.

Billedet af mig på f.eks. Facebook males både af det jeg ønsker at vise udadtil, og samtidigt males billedet og af mine venners kommentater til mig, antal likes og så videre.

Man kan dele de sociale netværkssider op i 4 overordnede kategorier:
1. Sociale/netværksskabende
2. Personlige og kontaktskabende
3. Underholdning, feks. video
4. Support, praktisk info. Feks. Eksperten, hvor man kan søge hjælp til IT-problemer:
http://www.eksperten.dk/

42% af danskerne har en social netværksprofil.
Drivkraften kan være narcissisme, ligesom det fremkommer i real-life.
En anden del af tiltrækningskraften er, at "det har alle de andre".
Vedligeholdelse af kontakter, fatisk (social) kommunikation og selskabelighed, den øjeblikkelige kommunikation, vi er sammen (især vigtigt for børn og unge), statusopdateringer (microblogging),


Hør på Danskernes akademi:
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes%20akademi/Kommunikation_Medier/Sociale_netvaerk_1.htm

Notater fra undervisningen den 4/2 14 på UC Haderslev. 

Underviser er Hanne Søgaard.   

Stemningen i lokalet emmer at læringslyst. 

Når IT ikke virker:

Teknikken driller igen, ligesom sidst. Det er egentligt befriende at se det også sker for meget it-rutinerede undervisere. Drilleriet generer åbenbart underviseren mere end det generer eleverne. Sådan er det måske også i min egen undervisning. Det vil jeg observere på i mit eget undervisningsrum.

Undervisningen går for en stor del på uddybelse af stoffer som blev gennemgået første gang. Det var rigtig godt. Jeg var en stor del af tiden i min nærmeste udviklingszone.

Jeg skal se mere på brug af:
foto
video tag
TPACK figur i rette størrelse
Pixinate

Wiki

Min nye tanke fra i går : Jeg skal overveje at bruge en wiki i AE - gældene for begge skoleperioder, for hele faget, begge undervisere. En wiki til et hold. Didaktiske forhold: Det producerede materiale ligger et sted, kan eleverne lære at bruge en wiki teknisk, der er en fælles skabelon, skal der bruges promtere?
På mandag har jeg en aftale med Henning, SosuEsbjergs pædagogisk IT-ansvarlige. Han kan også komme med ideer til mine tekniske problemer.

Supplerende løse noter fra dagen:

Blog (EPortfolio): kan være beskrivende, analyserende...
På en blog har man typisk fokus på:
     Teknik
     Layout
     Poster/indlæg - form
                             rettet imod/brugerinddragelse

Spændende debat om betimeligheden i at bruge it generelt

1.       Bruger vi it fordi muligheden er der.

2.       Hvad med de gamle i samfundet. Det digitale DK

3.       Hanne fortæller at DK har skrevet under på at vi som EU-land skal være digitale i den offentlige forvaltning i 2015.

4.       Vi skal som undervisere være bevidste om hvorfor, hvordan og hvornår vi bruger it.

5.       Igennem min deltagelse i it-modulet påvirker jeg min egen undervisning på sosu. Og det var jo meningen.

Gennemgang af læringsfase 1, 2 og 3 på Hannes prezi:  http://prezi.com/3t826lfhd09l/e-portfolio-blogs/ fra 1. dag. Det er faktisk en lettelse, da vi når til læringsfase 3: fremlægge mit arbejde (bloggen) i få minutter, og derefter lægge op til diskussion af valg af modeller, didaktiske overvejelser, erfaringer om metoderne fra min praksis.

Eksamen:

1.       demonstrere viden

2.       hvilke færdigheder har du opnået. (erfaringer fra praksis).

3.       Oplæg til diskussioner resten af tiden.