mandag den 3. februar 2014

Mere it i undervisningen. WEB 2.0




Så er it-modulet skudt i gang.

Forberedelsen til 1. undervisning har været spændende. Bogen "E-læring på web 2.0 er meget inspirerende.
Når jeg læser om web 1.0 og web 2.0, bliver det med et tydeligt hvad forskellen er. Web 1.0 handler primært om formidling af stof via hjemmesider, og interaktionen med brugeren drejersig om surfin g ved at klikke sig fra side til side. Web 2.0 handler om stor interaktion mellem www-siderne og brugeren. Er kendetegnet ved åbenhed, man lægger informationer ud, som så kan kommenteres (Facebook, kooperation), eller kan redigeres, videreudvikles (wiki, kollaboratorium) i fællesskab uden fysiske grænser.
Bogens indhold sætter ord på på de overvejelser jeg har haft, og de spørgsmål jeg har haft eller undret mig over, når jeg forskellige steder hører folk tale om deres brug af nettet.

Tv-indslaget i Danskernes akademi:
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Kommunikation_medier/den _digitale_revolution.htm
er meget interessant Især delen om revolutioner, der viser at revolutioner kan anskues som evolutioner, der løber over et vist spænd af år. Set med de briller, vil brugen af it fortsætte en del år i en form, som kan kendes i dag. Det understøtter tanken om, at alle undervisere bliver tvunget til at arbejde med it som en del af jobbet.

På den første undervisningsdag, den 28. januar, blev vi introduceret til faget, og eportefolio, der udarbejdes som en blog. Dele af denne bruges til eksamen.
Resten af dagen gik over stok og sten, for mit vedkommende. Vi blev introduceret til wikis, etiketter/tags, Twitter og andre systemer. Vi prøvede små programmer som; Pixinate.com, todaysmeet.com. I den forbindelse blev vi introduceret til TPACK-modellen, som beskriver de overvejelser vi skal gøre os som undervisere i forbindelse med indføring af web 2.0 i undervisningen:

The TPACK Image (rights free). Read below to learn how to use the image in your own works. Right click to download the high-resolution version of this image.




I den undervisningsmæssige sammenhæng giver emnet web 2.0 anledning til mange overvejelser:
1. Hvad skal jeg selv have lært (blogging, twitter, tagging, små hjælpeprogrammer osv.)
2. Hvilke programmer er relevante i min undervisningsammenhæng. Jeg skal overveje mine begrundelser og at bruge web 2.0 i min undervisning:

         Begrundelser for at anvende web 2.0 til læring (s.22 i "E-læring på web 2.20).
         1.       Understøttelse og kvalificering af underviserens arbejde.
         2.       Mulighed for at organisere fleksibel læring.
         3.        Motivation og forudsætninger hos den lærende.
         4.       Didaktiske fordele.
         5.       Kompetencebehov i fremtidigt arbejdsliv.

Jeg er blevet bekræftet i og indstillet på, at jeg skal gøre en meget stor indsats i modulet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar